Attest

Attester til brug for arbejdsgiver, forsikringsselskaber, rejseselskaber eller anden instans er ikke dækket af sygesikringen og skal betales på anden måde.

Du vil ofte selv skulle betale i klinikken og kan, for visse attester, få refunderet pengene fra arbejdsgiver/forsikringsselskab efterfølgende.

Arbejdsgiver har pligt til at betale sygemelding/frihåndsattest og mulighedserklæring. Forsikringsattester betales ofte af forsikringsselskabet, dog ikke rejseafbestilling.

Prisliste

Rejsevaccination

Ønsker du en rejsevaccination skal du booke tid hos en af vores sygeplejersker. Er I flere i husstanden der skal vaccines, er det vigtigt at du oplyser dette ved bookningen.

Medbring bevis på tidligere vacciner. Du kan også selv indberette tidligere rejsevacciner på sundhed.dk.

Er der tale om en længerevarende rejse, skal du bestille tid hos en privat vaccinationsklinik

Hvis du er kvinde, vil vi gerne inden konsultationen vide, om du er gravid eller planlægger graviditet inden for det næste år.

Læs mere om rejsevaccinationer og Statens Serum Instituts anbefalinger til vaccinationer og forebyggelse af malaria på www.ssi.dk/rejser

Vejledning i forbindelse med rejser er ikke omfattet af sygesikringen, og der er derfor en egenbetaling på kr. 200 pr. pr. konsultation pr. patient. Du kan se priserne på de forskellige rejsevaccinationer i vores Prisliste: https://rialtoklinikken.dk/priser

Ved booking af tid hos sekretæren mellem kl. 9-12, skal du oplyse hvilke vacciner du skal have. Vær opmærksom på at du evt. skal medbringe enkelte vacciner fra apoteket, hvis vi ikke har dem i vores sortiment.

Vi tilbyder individuel vaccinationsrådgivning og vaccination i klinikken.
De fleste rejsevaccinationer skal gives en måned før afrejsen, det er derfor vigtigt at du bestiller tid til rejsevaccination i god tid.

Rejsevaccinationer er ikke dækket af sygesikringen og du skal derfor selv betale. Se Prisliste