Kighoste

Sundhedsstyrelsen anbefaler kighoste vaccinationen til gravide i forbindelse med det rutinemæssige graviditetsbesøg hos egen læge i uge 32.

Vaccinationen har til formål at beskytte det nyfødte barn, indtil barnet kan få den første børnevaccine, når det bliver 3 måneder gammelt. Når den gravide bliver vaccineret, passerer moderens antistoffer over moderkagen til barnet og beskytter det effektivt mod kighoste. Samtidig beskyttes moderen også mod at få kighoste, mens barnet er helt lille.

Vaccinationstilbuddet forventes at træde i kraft d. 1. november 2019 og slutte den 31. januar 2020, hvor epidemien forventes at være overstået.